DØGENIGT

8 bogstaver

Oprindelse

Ordet stammer fra plattysk dögenicht, en sammentrækning af udtrykket der ikke duer til noget, altså en person der intet duer til.

Ordet er faktisk en hel lille sætning stivnet til ét substantiv, ligesom det tyske Taugenichts og det engelske ne-er-do-well.

I dag klinger døgenigt gammeldags og næsten kærligt, og bruges mest med et glimt i øjet om en doven eller upålidelig fyr.

Han lå i skyggen hele eftermiddagen og lod haven passe sig selv, den gamle døgenigt.

Nyt ord i morgen.